Foerste arbejdsdag

I dag var vi ude ved Kanjarene for at undervise. Stine og jeg tog sammen til den ene af de to smaa byer vi er tilknyttet til, og Morten, Sara og Nanna tog til den anden sammen med Nawn. Vi underviste fra 9 til 12 ca. Vi var ved skolen, skyggen fra et trae, kl 9, og ca. fem minutter over 9 kom den foerste elev, Anita. De ca 15 resterende boern kom i loebet af den naeste halve time. De er utroligt soede, og de kan faktisk en del. Tal, og tabellerne fra 2-10 har de aeldre elever nogenlunde styr paa, men engelsk kan de ikke meget af. Vi lavede nogle lege med dem, og det va de rigtig glade for. Selv om de er fattige og udstoedte har boernene stadig mod paa livet, og de er ikke bange for at smile.
Kl 12 spiste vi vores medbragte frokost, og derefter startede vi vores 'survey'. Vi gaar fra hus til hus og noterer hvor mange der bor i huset og om de er raske eller ej, om de gaar i skole, hvor meget de tjener, hvilket stand deres hus er i osv. Det tjener baade som en slags uofficiel folketaelling, men ogsaa et hjaelpemiddel til at vi kan foelge den udvikling som forhaabentlig kommer til at finde sted.
Stort set alle maendene drikker og ryger, saa nogle husstande blev vi noedt til at springe over i dag, fordi manden i huset var for fuld til at vaere trovaerdig.
Kanjarene har det meget haardt, men kvinderne har mod, og det er slet ikke til at forstaa hvordan de kan have det i en verden hvor deres boern og maend bliver anholdt af politiet uden grund, og hvor alkohol praeger deres liv i alt for hoej grad.

Jeg er mgeet traet lige nu, jeg sidder paa byens netcafe sammen med stine, igen. Internettet i vores hus kan forventes om en uges tid. Og hvis ikke i denne uge, saa maaske naeste. Saadan er det vist bare her nede.

Stine og jeg blev inviteret hjem til Sarotch (stavemaaden er ikke vandsikker), hvor der inden for de sidste 21 dage var blevet foedt to smaa piger. Familiens fire generationer var der for at hilse paa os, 18 i alt bor de under samme tag. Og Sarotchs far er hele 85 aar gammel, en utrolig alder her nede.

Jeg slutter for nu. Savner Jer alle !
/Hans

FELJ og MNAGLER: Det famoeese og foeromtalte Lotos-tempel staves ved naermere omtanke med et u, saaledes at det endelige resultat bliver Lotus-templet. Og det er stadig meget flot.

..

Vi er ankommet fint til byen her. Det var en haardt tur i tog. Det er ikke ligefrem De Danske Statsbaner, men i det mindste kunne vi ligge ned.

Det er meget svaert at komme til en computer hernede. Lige nu sidder jeg paa en ''netcafe'', med en computer (som muligvis er verdens langsommeste). Saa jeg goer det kort.

Vi faar internet i huset i loebet af ugen, saa kan jeg uploade billeder.

Alt vel her, og VARMT. Det kommer meget mere indhold her paa siden i loebet af ugen.

Jeg skulle hilse fra Morten, Stine, Sara og Nanna.

Slut her fra. /Hans

Ankomst til Delhi

Vi landede i New Delhi kl 00.15, som efter planen. Turen herned gik fint, flyet til Wien var forsinket, men vi naaede vores naeste fly i god tid. Vi blev hentet i lufthavnen af en Idex-guide, som er rigtig flink, og han skal bo ved os naar vi kommer ned til landsbyen. Han fik os koert til hotel Le Heritage, hvor vi fik en god, men kort, nats soevn.

I dag har vi vaeret rundt i Delhi. Vi har vaeret inde paa The Red Fort, som er en gammel faestning, hvor kongen og dronningen boede. Det var meget fint udsmykket med marmor. Derefter var vi inde i Lotostemplet, som er et tempel for alle mennesker, fra alle religioner. Det var utroligt flot, og der var en helt speciel stemning.
Vi har koert rigtig meget rundt i Delhi, og set en hel masse, baade rige og fattige - og utroligt mange har set paa os, vi foelte os lidt som aber i et glasbur.

Om lidt skal vi have aftensmad, og derefter med nattog til en by som ligger taet ved Jhala patan.
Det har vaeret utroligt spaendende at se noget af Delhi, men vi glaeder os ogsaa til at komme videre med det egentlige projekt.

-FORTSAETTES
/Nanna og Hans

Lidt om vores rejse

Den 18. september rejser vi til Indien sammen med tre andre danskere. Vi rejser fra Københavns Lufthavn, via Wien, til New Delhi. Herfra går turen til Jaipur med bus, og derfra til Jhalrapatan. Her skal vi arbejde i ca. tre måneder, hvorefter vi agter at rejse rundt i Indien indtil hjemrejsen den 7. januar.

Vi rejser med Mellemfolkeligt Samvirke. På http://www.globalcontact.dk/sw57010.asp kan læses om vores ophold, og klikker man ind på et af opholdende nederst på siden, står der også information om arbejde, boform osv.

Vi er tilknyttet den lokale hjælpeorganisation Idex (Indian Network for Development Exchange), og på deres hjemmeside http://www.idex.org.in/mainfrm.asp?link=1 kan læses om deres arbejde.

Projektet omkring Kanjar’ene blev startet i 2000 af Lok Rang, en humanitær organisation, med støtte fra UNICEF. Da UNICEFs støtteaftale med Lok Rang udløb efter 3 år, fortsatte projektet med støtte fra Idex. Projektet omfatter nu 16 skoler fordelt på 16 landsbyen, alle i Jhalawar distriktet. Og fra 2007 modtager projektet også støtte fra frivillige som os.

De kasteløse

Kanjarerne er en af Indiens mest udstødte kaster. De er nemlig en ”kriminel kaste”, hvilket vil sige, at de per definition bliver anset som kriminelle og derfor udelukkes fuldkomment fra det omkringliggende samfund. Som frivillig står man får undervisning og leg med børnene - og er med til at hjælpe kanjarerne med at blive integreret i de lokale samfund og nedbryde fordommene omkring dem.