Da vi var i Jaipur, efter at have stemt på Den Danske Ambassade i Delhi, blev Hans syg. Vi troede først at det var et maveonde kombineret med feber, og da vi tog på hospitalet i Jaipur den 9. sagde de da også at han bare skulle tage nogle piller mod diarre og nogle andre til at stabilisere maven. Det hjalp, men han red desværre feberen af under diwali-festivallen, så den fik han desværre ikke set så meget af. Vi hold diwali i Bheslana, som ligger 1 time nordvest for Jaipur, ude i en sandørken (dog med en del fyrretræer). 
Søndag tog vi tilbage til Jaipur og besøgte Seema Singh, som er Minister of Home Security i Rajastan. Hun havde personligt taget sig af sagen omkring vores pas, og forsikrede os om at vi snart ville få dem igen, og at vi ikke ville blive smidt ud af landet. Vi drak te hjemme i hendes residens. Det anses for en måde at sige tak på, at man drikker te hos en person som har hjulpet en, i hvert fald når man er fra vesten.
Natten mellem søndag og mandag rejste vi hjem med Blueline bus, som er statens langtursbuslinier. Det tog 8 timer + en punktering og vi var fremme ved 7 tiden mandag morgen. Blueline-busser har et spottet ry hernede. I år er over 100 mennesker døde i Blueline-busser som har kørt for hurtigt eller af anden grund er kørt af vejen. Selve busserne er forældede, og staten har fundet ud af at de skal have købt nogle nye, så forbedringen er på vej. Mandag havde Hans det helt fint igen, ingen feber eller noget. Men om eftermiddagen kom feberen igen, og tirsdag tog vi igen på hospitalet, denne gang i Jhalarpatan. De tog en blodprøve og lavede malariatest, som viste negativ. Den indiske læge vi snakkede med anbefalede Hans at tage malariapiller alligevel, for testen var kun 75% sikker, det var vores danske læge enig i. Den danske læge er uddannet tropelæge og er tilknyttet vores forsikring, Gauda, så ham kan vi ringe til 24 timer i døgnet. Torsdag var situationen med Hans ikke blevet bedre, og vi måtte igen på hospitalet, denne gang valgte vi en privatklinik. Hans havde nu oven i feberen også noget som føltes som halsbetændelse. På privatklinikken tog de igen malariatest, som nu viste positiv, og de diagnostiserede problemet med Hans' hals som en infektion. De malariapiller han havde taget viste sig ikke at have nogen effekt på den slags malaria som han havde påtaget sig, og han fik nu nye piller og antibiotika mod halsen. Fredag var halsen så gal at han slet ikke kunne synke, og ved aften tid var han meget dehydreret, så dette udløste en tur til hospitalet igen. Privatklinikken havde lukket, klokken var også over 21, så vi kørte til et nyt, stort og flot privathospital, hvor han blev indlagt med drop i armen, og fik sin medicin gennem samme. Søndag blev Hans så udskrevet en gang over middag. Halsen fik det bedre meget stille og roligt, og omkring onsdag kunne han spise lidt igen, og nu fredag er der stort set ingen smerter tilbage i halsen. Så nu er det bare et spørgsmål om at få noget næring i kroppen og få startet stille og roligt igen. Mandag er et realistisk bud på at begynde at arbejde igen.
I mens alt dette har vi fået tre nye frivillige herned: Nana, Sally og Sylvia. Nana og Sally er fra Danmark, og Sylvia er fra England. De lader til at være flinke og meget opsatte på at arbejde med projektet her. De overtager når vi stopper den 9. decebmer, så de næste to uger skal de sættes ind i undervisninger og arbejdet efter skole. Vi er også begyndt at vise dem byen her, hvordan de sætter taletid på deres telefoner, hvor de gode skræddere er, hvor man køber frugt og grønt og så videre og videre. De skal nok blive gode.
Vores pas har vi endnu ikke set noget til, og vi må da sige at vi kraftigt håber at vi får dem meget snart. Det ville være ret skørt at strande hernede, fordi nogle politimænd ikke gider at sende passene til bage til os, eller bare pga Indiens store buraukratiske system. Så vidt vi ved er pasene lige nu i Jaipur, og vi har hørt at vi kunne hente dem der den 24. november. Vi håber meget at det holder, men Idex ligger stadig rigtig meget arbejde i at fremskaffe dem, så helt lige til er det åbentbart ikke. Men så snart vi har dem i hånden skriver vi et indlæg her, og råber "hurra !".
Onsdag aften var vi til et bryllup nede i byen, Hans blev der kun en halvtimestid, men det var en oplevelse alligevel. Man kom ind gennem en port til en stor gård som var udsmykket med stof på alle vægge og på jorden. I et hjørne var der lysnende dansegulv og DJ. Og midt for sad bruden og gommen, hævet på et platau, på en fin trone. Og foran sad alle gæsterne på fine stole. På det omkring liggende tag, kun en egage oppe, var der også fyldt med gæster, for der var buffeen.
I weekenden er der kamelmarked i byen. Når vi kører på arbejde hver dag, har vi fulgt med i hvordan markedspladsen vokser i størrelse dag for dag. Vi glæder os meget til imorgen at se, hvordan sådan et marked/byfest er i Jhalarpatan.
Her er en liste over hvad Hans har lyst til lige nu:
Flæskesteg, Rulepølse, spegepølse, stegt sild i eddike, marineret sild, kryddersild, karrysalat, sylte med sennep og syltede rødbeder, god dansk rugbrød, æg, sardiner, ris á la mande.
Nanna har bare lyst til noget mynthe fra haven i Kongerslev (som dog nok på dette tidspunkt ikke ligefrem er så høstbar) til hende te.
- Hans og Nanna
I mens alt dette har vi fået tre nye frivillige herned: Nana, Sally og Sylvia. Nana og Sally er fra Danmark, og Sylvia er fra England. De lader til at være flinke og meget opsatte på at arbejde med projektet her. De overtager når vi stopper den 9. decebmer, så de næste to uger skal de sættes ind i undervisninger og arbejdet efter skole. Vi er også begyndt at vise dem byen her, hvordan de sætter taletid på deres telefoner, hvor de gode skræddere er, hvor man køber frugt og grønt og så videre og videre. De skal nok blive gode.
Vores pas har vi endnu ikke set noget til, og vi må da sige at vi kraftigt håber at vi får dem meget snart. Det ville være ret skørt at strande hernede, fordi nogle politimænd ikke gider at sende passene til bage til os, eller bare pga Indiens store buraukratiske system. Så vidt vi ved er pasene lige nu i Jaipur, og vi har hørt at vi kunne hente dem der den 24. november. Vi håber meget at det holder, men Idex ligger stadig rigtig meget arbejde i at fremskaffe dem, så helt lige til er det åbentbart ikke. Men så snart vi har dem i hånden skriver vi et indlæg her, og råber "hurra !".
Onsdag aften var vi til et bryllup nede i byen, Hans blev der kun en halvtimestid, men det var en oplevelse alligevel. Man kom ind gennem en port til en stor gård som var udsmykket med stof på alle vægge og på jorden. I et hjørne var der lysnende dansegulv og DJ. Og midt for sad bruden og gommen, hævet på et platau, på en fin trone. Og foran sad alle gæsterne på fine stole. På det omkring liggende tag, kun en egage oppe, var der også fyldt med gæster, for der var buffeen.
I weekenden er der kamelmarked i byen. Når vi kører på arbejde hver dag, har vi fulgt med i hvordan markedspladsen vokser i størrelse dag for dag. Vi glæder os meget til imorgen at se, hvordan sådan et marked/byfest er i Jhalarpatan.
Her er en liste over hvad Hans har lyst til lige nu:
Flæskesteg, Rulepølse, spegepølse, stegt sild i eddike, marineret sild, kryddersild, karrysalat, sylte med sennep og syltede rødbeder, god dansk rugbrød, æg, sardiner, ris á la mande.
Nanna har bare lyst til noget mynthe fra haven i Kongerslev (som dog nok på dette tidspunkt ikke ligefrem er så høstbar) til hende te.
- Hans og Nanna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar