Mumbai

Den 20. ankom vi til Mumbai, storbyen. Toget koerte til en station uden for centrum og vi maatte tage en taxa til vores hotel i colaba som er det centrale mumbai. Taxaturen var ret lang og der var meget trafik, selvom chauffoeren sagde at det var en dag med meget lidt trafik. Saadan en koeretur kan virkelig give en et foerstehaandsindtryk af byen. Vi koerte forbi utallige smaa usle "boliger" som laa lige ud til hovedvejen. Boern loeb og legede faa meter fra biler og lastbiler. Betonblok efter betonblok, rustne og graa, kom vi stille og roligt taettere og taettere paa det paene Mumbai. Og her i Colaba er der rent og hoejt til loftet. Skyskraberne flugter hele vejen ned af Mumbai's Marine Drive, og paa den anden side af denne yderste tange, som en gang var syv smaa oeer som nu er groet sammen, ligger Taj Mahal Hotel og Palace lige ved India Gate. Den 20. var vi paa hotellet kl 18 ca. og vi orkede ikke meget efter over et doegn i tog.

Den 21. startede vi tidligt ud. Vores mission var at finde en restaurent at spise paa den 24. december om aftenen. Vi gik foerst til Taj Mahal Hotel. Dette hotel er delt op i et palads og en skyskraber som er selve hotellet. Vi gik foerst ind i paldset; Burberry, Vouis Vuitton, lysekroner, lounges osv. Desvaerre var restaurenten her ikke det vi ledte efter. I taarnet ved siden af henvendte vi os ved Festivities Desk og de anbefale nogle af deres andre restaurenter som lavede specielle menuer til den 24. Men vi ville have noget indisk, ikke noget en fransk mesterkok havde lavet. Vi gik ud igen, forbi er par Mercedes'er og Bentley'er. Vi stilede mod Hotel Ambassador. Paa vejen bestemte vi os for at gaa ind paa en cafe og faa lidt mad. I en baggaard saa vi en som saa indisk ud. Og der gik vi ind. Der var ganske vidst intet skilt over doeren, men det kunne jo vaere at det stod paa hindi et sted hvad stedet hed. "Menukort?? saadan et har vi altsaa ikke" sagde tjenere. En midaldrende herre ved borderet ved siden af spurgte hvad vi gerne ville have. "Jo, nogle groensager og noget ris, gerne et par chappati til", han oversatte til hindi og tjeneren fik fart paa ud i koekkenet. Maden var fin, indisk og vi kunne knap spise op. Efter lidt tid lagde vi maerke til at alle dem som spise paa cafeen kom ud fra en korridor ved siden af koekkenet, og ikke hovedingangen som vi kom ind af. Alle var ogsaa klaedt i skjorte og busker med pressefolder. Og soerme om ikke ogsaa de allesammen havde de samme plastic skilte haengende fra brystlommen! Vi var jo i en kantine, ikke en cafe. Maden + en flaske mineralvand kom til at koste 84 rs, det er ca. 11 kr, for to personer. Det maa omend vaere det billigste maaltid vi har faaet her i Indien. Paa vejen ud moedte vi igen herren som havde hjulpet os med madbestillingen. Han forklarede at det var Bank of Maharastra's kantine, og at der dagen i dag var valg til hovedbestyrelse og at det derfor var en speciel dag for dem.

Paa Hotel Ambassador saa vi restaurenten paa 12. etage, som ligger ud til Marine Drive og drejer 360 grader om sig selv, meget langsomt. Menueen saa fin ud, det var asiatisk mad og man kunne faa roedvin. Vi satte os ned paa en cafe i naerheden, et in-sted for de unge indere med penge. Efter to kopper kaffe og lidt is besluttede vi os: Vi skal spise paa hotel Ambassador den 24. Vi smuttede op til hotellet igen, lavede reservationen fra receptionen i gade niveau, og tog derefter en taxe rundt paa lidt sightseeing i en times tid. Vi saa Victoria togstationen, som nu hedder noget helt andet og kedeligt, og vi shoppede lidt, saa Nanna fik koebt en nytaarskjole.

Om aftenen tog vi ud og spiste lidt billigt paa cafe Mondegar's. Der var god stemning og helt fyldt. Der kom et kristent kor forbi og sang julesange mens en julemand dansede rundt med en stav med farvede balonner paa. Hyggeligt. Derefter tog vi en taxa til Hard Rock Cafe. Et kaempe sted med stil og mange rige indere. Vi var overraskende nok nogle af de eneste vesterlaendinge der. Det var sjovt og priserne laa ca paa halvdelen af Jomfru Ane Gades priser, hvilket er rigtig meget i Indien. Saa der sad vi og skyllede oel ned mellem Bob Dylan's guldplade for et eller andet album, og David Bowies Platinplade for Let's Dance. Paa trappen op til det plataeu vi sad paa hang en af Keith Richards guitare og paa den anden side af den store hal, som det naesten maa betegnes, hang Madonna og Elton John kostumer og solbriller i massevis. De sidstnaevnte gav virkelig stemning til lokalet.

Det blev sent og vi tog hjem. I dag ser vo nok paa noget kunst, jeg evt. paa World Press Foto, og maaske skal vi en tur ud mod Bolleywood.

//Hans